Professoren swinger

Ekstrabladet – Henrik Queitsch
Hanne Boel: The shining of things (Stunt Records)

Nye flotte jazzfortolkninger af Hanne Boel, der bare bliver bedre og bedre med årene

Hanne Boel var, som de fleste nok erindrer, engang hele landets soulmama med astronomiske salgstal til følge. Siden blev hendes udtryk stedse mere roots-orienteret, og sidste år skiftede hun endnu mere markant kurs med den afdæmpede, jazzinspirerede samling fortolkninger ’I Think It’s Going to Rain’, der paradoksalt nok var et af karrierens mest personlige og vellykkede udspil.

De gode - ja, ind i mellem excellente takter - fortsætter på den 54-årige professors nye ’The Shining of Things’, hvor Boel igen kaster sig over andres sange, som hun med sjælden overbevisning formår at gøre til sine egne.

Det klæder i den grad Boel at holde igen - både hvad angår vokalstyrke og akkompagnement. Boel har vel aldrig sunget bedre. Jacob Karlzons trio gør lige det, der skal til - og aldrig mere, og når kompositionerne kræver det, drysses der nænsomt strygere eller en enkelt blæser ud over.

Betyder noget
Materialet leveres af folk som Willie Nelson, Randy Newman, David Sylvian, Antönio Carlos Jobim, Ornette Coleman med flere. Og man kan høre i hver en strofe, at det er sange, der betyder noget for Boel.

Og lige som det hele næsten bliver for lækkert og mondænt, dukker den nervøst melankolske ’Lonely Women’ op med skæve beats og en hjerteskærende vokal af nærmest Nina Simone-agtige dimensioner.

En opvisning i at ældes med stil, ynde og substans. Nogle af Boels jævnaldrende kollegaer ville gøre klogt i at tage en note eller to.