Nærvær og personlighed

Jazznytt – Niels Overgård
Hanne Boel: The shining of things (Stunt)

Da Hanne Boel sidste år udsendte albummet I think it's going to rain sammen med Carsten Dahl, markerede det en tilbagevenden til den jazzscene hun kort flirtede med i slutfirserne. Der blev slået en streg i sandet. Hun var siden på en omfattende turné hvor Dahl var afløst af den svenske pianist Jakob Karlzon. De fandt en indforståethed og fælles forståelse for musikken. Men de to individualister fandt også ud af at Boel's musikalske base fandtes i den amerikanske soul og r'n'b mens Karlzon var rundet af den svenske jazz og hårdrocken (som svenskerne så poetisk kalder det).
De har lavet et album, hvor Karlzon har medtaget sine kolleger fra Jakob Karlzon 3, bassisten Hans Andersson og trommeslageren Jonas Holgersson. Det blandede musikalske materiale vidner om en sangerinde, der lytter til megen forskellig musik. Her er både velkendte klassikere som Willie Nelson's Funny how time sleeps away - hvor Boel får hjælp på vokalsiden af den italienske popcrooner Mario Biondi, Jobim's How insensitive og Joni Mitchell's River. Men der er også mindre kendte numre. Hanne Boel har en evne som få til at indtage et nummer og gøre det til sin eget. Her er titelnummeret The shining of things af David Sylvian i særklasse. Den er nærmest blevet til en soft shuffle med det lækreste jazzede klaverakkompagnement, mens Biondi diskret synger med i baggrunden.
Det her album er ikke så afklædt som forgængeren og vil med stor sandsynlighed finde mange lyttere blandt gamle Boel-fans. Et gennembearbejdet album der får vinger i kraft af det gode samarbejde mellem Karlzon og Boel.